Kontakt Klaus Holmbjerg på tlf +45 60 66 44 90
eller mail: holmbjerg@frejashave-social.dk

Støtte- og kontaktpersonforløb
Specialiseret støtte i borgerens eget miljø
Frejas Have Social tilbyder specialiserede støtte- og kontaktpersonforløb til børn, unge og unge voksne med følelsesreguleringsvanskeligheder, selvskade, relationsudfordringer, psykisk sårbarhed og behov for støtte i hverdagen.
Indsatsen tager afsæt i en miljøterapeutisk DAT-tilgang, hvor støtten ikke kun foregår i samtalerum, men i de konkrete sammenhænge, hvor borgerens vanskeligheder viser sig: i hjemmet, i familien, i skolen, i uddannelse, i fritidsliv og i relationer.
Formålet er at støtte barnet, den unge eller den unge voksne i at udvikle færdigheder til at mestre hverdagen, regulere følelser, styrke relationer og skabe mere stabilitet omkring skole, uddannelse, beskæftigelse og selvstændiggørelse.
Indhold i støtte- og kontaktpersonforløb
Et forløb kan blandt andet omfatte:
-
relationsarbejde og stabil voksenkontakt
-
støtte til følelsesregulering og konflikthåndtering
-
DAT-baseret færdighedstræning i hverdagen
-
ADL-træning og støtte til struktur i hverdagen
-
støtte til skole, uddannelse eller beskæftigelse
-
støtte til aftaler, fremmøde og døgnrytme
-
netværksarbejde og samarbejde med familie, skole, kommune og øvrige aktører
-
støtte til unge i overgangen til en mere selvstændig voksentilværelse
Forløbene tilrettelægges individuelt og med tæt kobling til de mål, kommunen har fastsat for indsatsen.
Mulige lovgrundlag efter kommunal visitation
Frejas Have Social kan levere støtte- og kontaktpersonforløb efter kommunal visitation, blandt andet efter:
Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 3
Fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien.
Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 2
Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.
Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 8
Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling samt praktisk og pædagogisk støtte.
Barnets lov § 114-116
Ungestøtte i overgangen til voksenlivet, herunder mulighed for at opretholde en fast kontaktperson efter det fyldte 18. år. Barnets lov § 114 giver mulighed for, at en fast kontaktperson efter § 32, stk. 1, nr. 3 kan opretholdes efter det fyldte 18. år. (Retsinformation)
Serviceloven § 85
Socialpædagogisk støtte til unge voksne og voksne borgere over 18 år med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. § 85 handler om hjælp, omsorg eller støtte samt hjælp til udvikling af færdigheder. (Retsinformation)
Lovgrundlag
Støtte- og kontaktpersonforløb kan efter kommunal visitation tilrettelægges efter Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 2, 3 og 8, Barnets lov §§ 114-116 samt serviceloven § 85 for borgere over 18 år.
Sådan foregår støtten
Vi starter med en afklaring af behov og mål og omsætter det til konkrete delmål i hverdagen.
Støtten foregår typisk som aftalte besøg i hjemmet og/eller støtte i relevante hverdagssituationer
(fx indkøb, møder, strukturering af uge). Vi arbejder med tydelig struktur og løbende evaluering.
Samarbejde, dokumentation og evaluering
Vi kan indgå i den samlede plan sammen med kommune og relevante samarbejdspartnere.
Der arbejdes målrettet med tydelige mål/delmål, status i aftalte intervaller og justering ved ændrede behov.
Kontakt / opstart
Kommuner, rådgivere og borgere/pårørende er velkomne til at kontakte os for en kort afklarende dialog om match, ramme og opstart.
Kontakt os for en uforpligtende samtale
Kontakt os for en uforpligtende samtale på formularen her til højre - vi svarer hurtigt. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os på nedenstående mail eller telefonnummer.
+45 60 66 44 90
